Æg indeholder:
A-vitamin
Findes også i laks, mælk, melon, gulerødder og tomater. A-vitamin bidrager bl.a. til stærke knogler, sundt blod, et godt syn og hjælper med til at styrke og vedligeholde kroppen.
B-vitamin
Findes også i sild, kylling, mysli, bananer, broccoli og rødbeder. Der findes 17 forskellige slags B-vitamin, som bl.a. bidrager til sunde nerver, hud, hår, lever, muskeltoning og kredsløbets funktioner og beskytter mod mentale forstyrrelser, depression og angst.
D-vitamin
Findes også i margarine, ost, fisk og mælk. Man får også vitaminet gennem solens stråler, men hvis man altid er i skygge eller det er vinter, er det godt med en ekstra dosis via kosten.
E-vitamin
Findes også i avocado, nødder, oliven-, raps- og solsikkeolie samt i fuldkornsbrød og spinat. Vitaminet er en kraftig antioxidant og nødvendig for et godt kredsløb, vævsdannelse og sårheling.
K-vitamin
Findes også i broccoli, blomkål, rosenkål, spinat, ærter og rødkål. Dets vigtigste opgave er at få blodet til at størkne og fremme knoglevækst.
Folsyre
Findes også i bælgfrugter, grønne grøntsager og lever. Vitaminet er gavnligt for de røde blodlegemer og for cellernes deling. Vitaminet er især vigtigt for gravide og ammende.
Pantotensyre
Findes også i kød, fuldkornsprodukter, broccoli og bønner. Dets vigtigste opgave er at bidrage til omdannelsen af mad til energi. Gavner desuden nervesystemet og produktionen af hormoner.