Ekstra høje krav

100 % økologisk foder

Hønerne, der lægger Gaardbo Æg, fodres med 100 % økologisk foder. Lovgivningen foreskriver, at økologisk foder skal være minimum 95 % økologisk. Dette krav gælder frem mod 2015, hvor målet er, at foderet skal være 100 % økologisk. Gaardbo-landmændene er altså på forkant med den økologiske tankegang, idet Gaardbo-hønerne på nuværende tidspunkt har fået 100 % økologisk foder i et halvt år – og det er gået over al forventning.

Minimum 40 % lokalt-dyrket foder

Som et særligt krav til Gaardbo Æg skal minimum 40 % af foderet være dyrket lokalt på de omkringliggende marker. Dels for at styrke nærhedsprincippet, dels af hensyn til bæredygtighed og miljøhensyn. Det er primært kornet, som dyrkes lokalt. De resterende 40-60 % leveres via Danish Agro. 

Krav til hønsegården 

I den økologiske ægproduktion er der krav om, at hønerne skal have adgang til det fri med mindst 4 m² pr. høne samt kunne søge læ og skygge samt ly for rovfugle. 

Der stilles særlige krav til Gaardbo gårdene omkring indretning af hønsegården, fordi vi ved, at en attraktiv og velindrettet hønsegård er godt for hønernes trivsel og velfærd. Hønsegården skal være tilplantet på en måde, der tilgodeser hønernes naturlige adfærd bedst muligt. 

Gaardbo hønsegårdene er indrettet, så der er gode muligheder for ly spredt over hele udearealet for at sikre, at de bruger pladsen. Desuden skal der i dele af året være afgrøder eller nedfaldsfrugt, som supplerer det almindelige foder og giver god beskæftigelse for hønerne.

Helt konkret stilles krav om, at hønsegården skal være tilplantet på en måde, at den tilgodeser hønernes naturlige adfærd bedst muligt. Det vil sige, at tilplantningen skal: 

  1. Skabe ly og læ (høns bryder sig ikke om vind eller træk) 
  2. Skabe skygge 
  3. Beskæftige hønerne, så de får mindre stress 
  4. Skabe dækning mod rovfugle 
  5. Tilføre alternative fødeemner (planter tiltrækker insekter, orm osv. som hønerne elsker og kan bruge lang tid på at søge efter) 

Det primære er dog at skabe tryghed og beskæftigelse for hønerne, når de er på udearealet.