Druer i gelé med råcreme

Antal personer: 6-8

Forfatter: HEDEGAARD foods
Du skal bruge:

Ca. 1 kg druer
1 flaske halvtør hvidvin (70 cl)
12 blade husblas
2½ dl vand
85 g sukker
saft af ½ citron

Råcreme:
1 bæger DessertÆg
1 tsk vaniljesukker
¼ l fløde
½ vaniljestang

Sådan gør du:

Læg husblassen i blød i koldt vand. Skyl og halvér druerne, fjern kernerne. Bring vandet i kog og afkøl til det er næsten lunkent. Tilsæt husblassen og rør til den er smeltet i vandet. Tilsæt sukker og opløs heri. Tilsæt citronsaft og hvidvin. Sæt gryden med geléen på køl.

Skyl en randform eller glasskål med koldt vand (skal kunne rumme ca. 1½ l). Hæld en cm af geléen i formen, vip det rundt i siderne. Læg et lag druer med den runde side nedad, hæld gelé over så det lige dækker, forsæt med druer og gelé lagvis. Hvis geléen bliver for tyk, lunes den lidt i gryden.

Dæk formen til og sæt den på køl i min. 3 timer.

Råcreme: Pisk DessertÆg, vaniljesukker og korn fra ½ vaniljestang sammen til en luftig masse. Pisk fløden, vend flødeskummet i æggemassen med en ske eller dejskraber. Stil råcremen på køl indtil den skal bruges.



Servering:

Pynt:
Løsn geléen forsigtigt langs alle sider med en kniv. Dyp formen i kogende vand i et par sekunder og vend den ud på et fad.

Servér med råcreme og frisk citronmelisse.